Thomas Kluge

født 1969

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat den 17. april 1999. Overrakt og motiveret af journalist og forfatter Torben Weirup, der blandt andet sagde. I mange år var kunsten i Danmark usanselig, og da jeg så et billede af Thomas Kluge på Charlottenborgs Forårsudstilling for seks år siden tænkte jeg, at der måtte være sket en fejl. For Thomas billeder var helt anderledes, og det var som om, der med ham begyndte at ske en ændring, hvor man igen så på maleriets kvaliteter. Det er blandt andet portrætterne, som afslører stor psykologisk indsigt, og det er de mentale billeder, der dukker frem af kunstnerens fantasi og som fortæller historier om vores samfund. Det er som om Kluge har været forud for sin tid; han har fornemmet, aflæst og malet vores venten, vores tvivl, det uafklarede, der præger den vestlige verden i disse år.

Thomas Kluge