Morten Buch

født 1970

Overrakt Silkeborg Kunstnerlegat 25. maj 2009.

Morten Buch henter motiver fra de nære omgivelser, fx en vase, en pibe, en sko. Han strammer deres form og giver motivet en drejning, kombineret med en kraftfuld farvepalet og kæmpelærreder, tvinger han beskueren til at forholde sig til velkendte emner igen. På sin seneste udstilling i år har Morten Buch i nye værker beskæftiget sig med landskabet som ny motivkreds. Hans meget karakteristiske penselstrøg og farveholdning giver disse landskabsbilleder et meget fortættet og stemningsfyldt udtryk.

Morten Buch er autodidakt. Han har en lang liste med separatudstillinger bag sig både i ind og udland. Af de seneste kan nævnes The Last Resort, Kunsthalle Wilhelmshaven, Tyskland og Horsens Kunstmuseum 2008, Landskab, Galleri Susanne Ottesen, København 2009.

Morten Buch har solgt til Statens Museum for Kunst, og er repræsenteret på ARKEN Museum for Moderne Kunst, Ishøj.

Læs pressemeddelelse »

Morten Buch