Andreas Schulenburg

Født 1975

Overrakt Silkeborg Kunstnerlegat 3. maj 2014.

Andreas Schulenburg arbejder i flere materialer, heriblandt filt, keramik, maleri og tegning. Med en god portion sort humor konfronterer han os med vores adfærd og de konsekvenser, den har for vore omgivelser.

Et gennemgående træk i Andreas Schulenburgs kunst er at sætte tingene på hovedet. Det har han også gjort med figuren til Silkeborg Kunstnerlegat, hvor det sidste dyr i fødekæden er placeret øverst: en snegås på toppen af en polarræv, som ligger oven på en isbjørn.

Andreas Schulenburg er født og opvokset i Hamburg men bor og arbejder i dag i København. Han er uddannet på Aarhus Kunstakademi 1997-99 og på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1999-2005. Han har en lang række udstillinger i Danmark og udlandet bag sig og er repræsenteret i en række offentlige og private samlinger, heriblandt Statens Kunstfond, Aros, Ny Carlsberg Fondet og Nykredit.

Mie Olise Kjærgaard