Maria Rubinke

Født 1985

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat 30. april 2016 på Museum Jorn i Silkeborg. Motiveret og overrakt af Erik Veistrup fra legatets bestyrelse.

Maria Rubinke er uddannet fra Glas- og Keramikskolen på Bornholm i 2008 og bor og arbejder i København. Hun blev først kendt for sine meget voldsomme porcelænsfigurer: flækkede kranier med blod i form af rød glasur, men også med et gran af humor - isvaffel der afsluttes med et barnehoved som top - og en lille pige der skærer skiver af sit eget ben. Benet afsluttes som en pølse.

Maria Rubinke udvikler sig til stadighed med nye ideer, figurer og glasurer og udfolder en enorm arbejdsindsats og arbejdsglæde.

Legatets 150 medlemmer fik hver en keramisk fluesvamp med smuk rød glasur – alle sammen forskellige og fremstillet i hånden!

For mere info om kunstneren se: www.mariarubinke.com



Maria Rubinke