Laura Guiseppi

Dette års legatmodtager er født i 1989 og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021. Laura Guiseppi har udstillet en lang række steder i Danmark de seneste år, hun har bl.a. udstillet på Kunsthal Charlottenborg, CLAY, Kunsthal Aarhus og Vejen Kunstmuseum. I forbindelse med CHART messen sidste år, udstillede Laura værker i Tivoli København. Hendes værker er blandt andet repræsenteret på CLAY og Vejen Kunstmuseum og købt af Statens Kunstfond.

Lauras kunst udfordrer, hvad vi opfatter som normalt, funktionelt og værdifuldt. Hun arbejder i spændet mellem det hverdagslige og det absurde, det smukke og det groteske. Gennem skulpturer og objekter spejler hun samfundets normer, især dem omkring krop, rutiner og identitet.

Det seneste år har småbørns livets søvnmangel og gentagelser ført hende ind i en drømmelignende, desorienteret tilstand. Denne mellemverden, hvor virkelighed og rutine flyder sammen, er blevet omdrejningspunkt i hendes kunstneriske praksis. Hun skaber værker med hverdagsobjekter, der forvrænges og får nye betydninger. Et eksempel er en stor tandbørste i træ, hvor fletninger af kunstigt hår vokser ud – en absurd sammensmeltning af identitet og rutine. Værket udfordrer vores opfattelse af værdi og forgængelighed, når det familiære bliver fremmed, og objekter skifter symbolsk betydning. Det handler om at undersøge, hvordan træthed og hverdag kan åbne for nye virkeligheder.

En del af hendes praksis omhandler også kroppens kulturelle og fysiske transformationer gennem medicinske og kosmetiske indgreb. Hun undersøger, hvordan vi regulerer og former kroppen for at opnå idealer om skønhed og funktionalitet. I skulptur serien Retainer Bodies arbejder hun med store, groteske sommerfugle- lignende ganebøjler som symbol på kroppens manipulation. De balancerer mellem det dragende og det frastødende og vækker minder om smerte og skam, men også forbedring. Serien reflekterer over, hvordan teknologi og normer former vores biologi og natur, og hvem der egentlig definerer det "sunde" og "rigtige" legeme.

Lauras praksis kredser i øjeblikket omkring tilhørsforhold og kulturel arv, særligt med udgangspunkt i hendes fars historie og afsavn efter at forlade Trinidad. Hun undersøger, hvordan minder, dufte og objekter – som mangoens kerne – bærer fortællinger videre, selv på afstand. Denne følelse af splittelse mellem to kulturer lever videre i kroppen og materialet. På Statens Værksteder vil hun skabe en stor mango sten i Douglas træ, som symbol på dét, der ikke kunne tages med, men som stadig er her. Værket bliver en del af hendes kommende soloudstilling hos Lagune Ouest, hvor Laura med skulpturer og relieffer udforsker, hvordan det glemte og oversete ofte rummer nye begyndelser.

Her til slut vil jeg nævne, at Laura til juni er med på en gruppeudstilling på Vejle Kunstmuseum, og i 2026 er hun med på en gruppeudstilling på Glas - Museet for glaskunst  i Ebeltoft og har en solo på galleriet Lagune Ouest i København.

Hjertelig tillykke med legatet.