Lise Malinovsky

Født 1957

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat den 19. april 1986. I hendes karriere som udstiller har Lise Malinovsky stort set været behandlet godt af anmelderne, ja, de fleste har endog været begejstrede. Det er jo ikke så sært. Nu er det jo således, at det, som det kommer an på, ikke så meget er anmeldelserne, men nok så meget det indtryk, som vi dagligdags besøgende på udstillingerne får. Kunstnerne er helt afhængige af om beskueren stiller sig selv de helt enkle spørgsmål: Er det godt eller er det ikke godt? Og hvorfor er det så godt eller ikke godt? Hvis alle udstillingsgæster gjorde sig den ulejlighed, så ville mange kunstnere få det bedre herhjemme, og nogle, hvoraf de fleste slet ikke er kunstnere, ville såmænd også få det bedre. I det hele har du vist en fornem evne til at udnytte mulighederne. Du har kunnet beherske dig – og det er der ikke så mange ekspressionister, der kan i dag. Derfor tror jeg heller ikke, at du hører til de såkaldt vilde. Dertil er du for veluddannet og for talentfuld.

Lise Malinovsky (1)
Udviklet af attityde.dk