Mie Olise Kjærgaard
Født 1974
Overrakt Silkeborg Kunstnerlegat 12. maj 2012.
Mie Olise Kjærgaard er opvokset på Mors, i dag bor og arbejder hun i København og New York med sin familie.
Mie Olise har en seksårig uddannelse fra arkitektskoler i Århus, og en toårig kunstuddannelse fra Central St. Martins i London. Mie Olise begyndte at male, da hun var 15 år – og hun er i dag en af de mest markante yngre danske kunstnere.
Mie Olises motivverden er ofte forfaldne konstruktioner, steder og monumenter hvis overflødighed hun sætter fokus på. Det kan være skure og store bygninger, forladte skibe og tårne.
Kunsthallen Nikolaj i København har i foråret præsenteret Mie Olises store udstilling ”Den tavse station”. Det er historien om det at rejse væk og vende tilbage. En udstilling, der bevæger sig på grænsen mellem virkelighed og fiktion, det som er og det som var. Skive Ny Kunstmuseum havde i 2009 en meget stor soloudstilling med Mie Olise . I 2013 udstiller hun på Museo de Arte Acarigua-Araure i Venezuela.