Nicky Sparre-Ulrich

Født 1986

Dette års legatmodtager er født i 1986 og dimitterede fra det kongelige danske kunstakademi i 2017, under sin uddannelse har Nicky Sparre-Ulrich også haft et ophold på Universität der Künste i Berlin. Hans værker har optrådt i et utal af gruppeudstillinger i ind- og udland siden 2008, bl.a. hos Galleri Tom Christoffersen, Martin Asbæk Gallery og Dalian Museum i Kina. Nicky har også haft to solo udstillinger hos Gether Contemporary i henholdsvis 2016 og 2018 og var også en af de nominerede til Remmen Fondens Kunstpris i 2018.

Vi har igen i år, i bestyrelsen haft en meget lang liste af mulige kandidater til dette års legat, og har brugt lang tid på at diskutere for og imod for hver enkelt kandidat. Men fandt til sidst enighed om Nicky Sparre-Ulrich, da hans maleri og process havde noget over sig som vi alle fandt interessant.

Nickys maleri er ikke klassisk olie på lærred, men derimod et mix af teknikker der gør hans maleri meget nutidigt og skubber til hvad maleriet kan som medie, han arbejder bl.a. med Akryl, silketryk, overførselsprint, blegemiddel og meget andet for at nå frem til den rette komposition og historie. Nicky har bl.a. lavet en serie af værker hvori der indgår print af mønstre fra marokkanske tæpper, til grund for disse værker ligger en interesse og undersøgelse af kulturel udveksling mellem afrika og vesten, en kulturel udveksling som gennem kunsten har fundet sted meget længe og som især modernisterne fra d. 20 århundrede gjorde brug af. Gennem disse værker sættes der også spørgsmålstegn ved autenticitetsbegrebet, hvem inspirerer hvem, og hvornår er noget egentligt autentisk, når forskellige kulturer konstant smitter af på hinanden.

Udover maleri arbejder Nicky også med grafik, og har allerede en fin produktion bag sig. Også her udfordrer Nicky de klassiske teknikker ved ikke kun at benytte en trykketeknik, i flere af sine grafiske værker har han både gjort brugt af ink jet print, silketryk, kobbertryk og litografi.

Bestyrelsen havde i år desværre ikke mulighed for et værkstedsbesøg på grund af Covid-19, men vi håber meget på at vi må kigge forbi en anden gang, og få et indblik i dine spændende processer.

Til slut vil jeg nævne at Nicky til november er en del af gruppeudstillingen ´In Print´ hos Niels Borch Editions i københavn kurateret af pro tempore.art, hvor han vil vise en række nye grafiske værker skabt særligt til udstillingen


Hjertelig tillykke med legatet.

Nick Sparre Ulrich
Udviklet af attityde.dk